Hvad skal vi finde på at give Carla, når hun nu bliver student, spurgte min mand for et par uger siden. Jeg havde ikke noget svar parat, for på det tidspunkt var der endnu en lille måned til den dag, hun skal op i det sidste fag og hvor hun så efterfølgende kan få studenterhuen sat på hovedet, og jeg var endnu ikke begyndt at spekulere i gaveideer til hende. Fortsæt læsning
Det er da lige før, at jeg skal overveje at gå til en hundepsykolog med Bondo, som er min dejlige jagthund. Han er en tysk ruhåret, og han elsker at komme med mig på jagt. Det gør han i så høj grad, at han lægger mærke til selv det mindste tegn på, at vi måske skal af sted sammen, så hvis han bliver opmærksom på sådan et tegn i den daglige rutine, forventer han straks, at han skal på jagt.
Det betyder, at han nogle gange bliver meget skuffet, når det viser sig, at det ikke lige er tid til en jagttur. Jeg oplevede det igen i dag, da jeg skulle ud at slå græsplænen. Mine normale arbejdsbukser var til vask, så jeg valgte i stedet at tage mit Deerhunter jagttøj ( info her ) på, for det skal alligevel også vaskes, inden jeg næste gang skal bruge det til jagt. Fortsæt læsning
Det er bestemt ikke de mest ideelle forhold, vi på vores hold bliver budt i forbindelse med den efteruddannelse, jeg er gået i gang med på opfordring fra min chef. Det er en erhvervsskole her i København, der står for uddannelsen, men jeg har helt afgjort en fornemmelse af, at skolen er blevet overrasket over, hvor stor tilslutning den har fået til uddannelsen.
I hvert fald er det tydeligt, at det kniber med lokaler til de enkelte kursusdage. Det er sådan, at uddannelsen løber over et år, og så skal vi rykke en dag ud af kalenderen hver uge og deltage i kursusforløbet. Dertil kommer et ganske omfattende hjemmearbejde, men når uddannelsen er overstået, vil jeg og de øvrige kursusdeltagere få certifikat på denne efteruddannelse, som vi nok kan forvente opkvalificerer os til en række forskellige jobs. Fortsæt læsning
Det var formentlig den bedste sælger, jeg nogensinde har mødt, da jeg forleden dag var et ærinde inde i den musikforretning, hvor jeg normalt handler. Jeg skulle have et nyt skind til min lilletromme, men heldigvis var det ikke noget, der hastede så voldsomt, for skindet på lilletrommen er endnu ikke gået i stykker, men jeg kan se på det, at det ikke holder så voldsomt meget længere, så jeg foretrækker af at have et nyt parat den dag, skindet brister.
Jeg fremførte mit ærinde i forretningen, og ekspedienten forhørte sig om, hvilket mærke tromme jeg har og om den nøjagtige diameter på lilletrommen. Det var ikke noget problem, for jeg har en gang tidligere skiftet skind på den tromme, og jeg havde været forudseende nok til at gemme sedlen fra indpakningen, hvoraf de nøjagtige specifikationer fremgik. Fortsæt læsning
